23948sdkhjf

Skaber vækst på discountbutikker

Århusianske Innovater har skabt sig en succesfuld forretning ved at levere discountbutikker til detailhandlen.
På bare fire år har Innovater A/S udviklet sig fra at være et lille iværksætterfirma til en professionel vækstvirksomhed, der har specialiseret sig som leverandør af discountbutikker til detailhandlen. Det skriver Børsen.

- Vi har fundet en niche, hvor det er muligt at skabe vækst i et presset ejendomsmarked. Men det kræver, at man er skarp på entrepriserne og sine processer, hvis man vil tjene penge. I vores strategi har vi fuld fokus på at køre omsætningen sikkert igennem, siger den 43-årige administrerende direktør, Morten Lykke, til Børsen.

Den århusianske virksomhed har klaret sig godt igennem finanskrisen. I sommeren 2010 bestod virksomheden udelukkende af de fire ejere, men nu tæller Innovater i alt 11 medarbejdere i Aarhus og København samt to ansatte i et nyt datterselskab i Sverige.

Succes på discountbutikker
Virksomheden har skabt sin succes ved at udvikle og opføre detailbutikker og især discountbutikker til kæder som Rema 1000, Kiwi, Netto, Fakta og Aldi i Danmark samt på at udvikle entrepriser for Dansk Supermarked og tyske Lidl, som foretrækker at eje egne butikker. Det skriver Børsen.

I løbet af 2011 afleverede Innovater således 10.500 kvadratmeter butiksbyggeri til discountkæder på ypisk ti-årige lejekontrakter. Og virksomheden har i år foreløbigt sikret sig underskrevne lejekontrakter på 35 butikker i Danmark, hvoraf 33 er discountbutikker og to er Jem & Fix-butikker, skriver Børsen.

Retail Institute Scandinavia
De danske discountbutikker vil i de kommende år øge deres markedsandel i Danmark fra 33,8 pct. i 2011 til ca. 40 pct. i 2020. Det forudser en prognose fra Retail Institute Scandinavia ifølge Børsen.

Prognosen spår desuden, at antallet af discountbutikker vil stige med 300 de næste otte år, hvilket svarer til at seks ud af ti dagligvarebutikker i 2020 er discount.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.206